Case: Valhøj Skole i Rødovre Kommune

Om casen

Fakta

Andre eksempler

Arrangementer

Hvordan forbereder man bedst lærere, elever og øvrige brugere på at tage nye lokaler i brug, hvor ny indretning og nye funktioner ansporer til en ny praksis? På Valhøj Skole i Rødovre har prøvehandlinger med indretning og undervisning i eksisterende lokaler vist sig succesfulde. Erfaringerne herfra bredes ud til resten af kommunens skoler for at skabe opmærksomhed om, hvordan man kan bruge de fysiske rammer på en måde, der skaber gevinster for både trivslen og fagligheden.

De udfordringer der har vist sig med at tage nye rum i brug på Valhøj Skole peger på, at det kan være svært at designe velfungerende rum, hvis ikke brugernes behov er tænkt ind, og hvis ikke brugerne har fået en overordnet forståelse for mulighederne i de nye fysiske rammer. Samtidig skal der også være en vis forandringsvillighed hos brugerne til at prøve nye praksisser af. Det er svært at gøre, som man plejer, når rummene ikke længere er de sædvanlige. Derfor er kommunen begyndt at udbrede viden til skolerne om, hvordan rum og pædagogisk praksis kan understøtte hinanden i hverdagen.

“Vores mantra er “løs det.”

Carsten Mølbeck er lærer og læringsrumskonsulent i Rødovre Kommune og deler derfor sin tid mellem det velkendte job som lærer på Valhøj Skole og den nye stilling som læringsrumskonsulent. I sidstnævnte rolle hjælper han andre skoler i kommunen med at bruge deres bygninger og inventar på smartere måder på baggrund af sine egne erfaringer med at ændre indretning og undervisningspraksis. Da byggeprojektet på Valhøj Skole stadig var i planlægningsfasen, fik Carsten lov til at afprøve ny indretning og ny undervisningsform i et praksisforsøg i et enkelt lokale på skolen med inspiration fra andre skoler, der har bygget om og samtidig ændret i den daglige praksis på skolen.

Carsten var lærer i en klasse, hvor det var svært at rumme alle eleverne og deres forskellige behov. Med praksisforsøget fik han frie tøjler til at indrette et klasselokale, og det blev til et rum, hvor flere typer af møbler skaber rum i rummet og giver flere muligheder for at stå og sidde – både alene og i grupper. Der er plads og akustikregulering til, at eleverne kan præsentere for hinanden samtidig flere steder i lokalet, og lokalet rummer 36 forskellige pladser, så det altid er muligt at flytte sig. Men vigtigst af alt er fysiske rammer og didaktik tænkt i samspil med hinanden, så rummet understøtter den nye undervisningsform, som praktiseres i lokalet. I undervisningen taler læreren kun i få minutter i starten og i slutningen af lektionen, og resten af tiden skal eleverne selv være aktive og undersøgende. ”Vores mantra er ”løs det,” fortæller Mølbeck og tilføjer ”det giver nysgerrige og selvstændige elever”.

Forsøgene virkede. Elever, der før havde svært ved at være i skolen, blev rummet i bogstavelig forstand, når lokalet ikke på samme måde stillede krav til, hvordan de skulle være og opholde sig i rummet. Fraværet faldt og trivslen steg, og alle elever i klassen er nu videre på en ungdomsuddannelse. Carsten Mølbeck mener ikke, at man kan sige, om det er den nye indretning eller undervisningsform, der har gjort forskellen. Den nye indretning fordrer måske en ny undervisningspraksis, men det er i kombinationen af de to tiltag, at der opstår en mærkbar effekt.

I kommunen ønskede man at brede tiltagene ud til de resterende skoler i kommunen. Det gøres i et roligt tempo, så lærerne oplever, at forandringen på deres arbejdsplads og i deres rutiner sker med inddragelse af dem. Det voksende børnetal i kommunen betyder, at man mangler kvadratmeter, og der er derfor et stort behov for, at de eksisterende kvadratmeter udnyttes bedst muligt. I den forbindelse kan de nye tiltag bruges til at gentænke rum og praksis, så de understøtter hinanden.

Men forsøgene viser også, at forsøg med praksis og inventar kan medvirke til at understøtte en god forandrings- og ibrugtagningsproces i byggeprojekter. Erfaringerne fra praksisforsøg kan inddrages i byggeprojekter og informere design- og ibrugtagningsprocessen, så indretning og hverdagspraksis kan spille sammen. Ved at deltage i indretnings- og praksisforsøg kan brugerne udvide deres sprog og kompetencer til at bruge de fysiske rammer i deres hverdag. Endelig kan forsøgene give lærere – og elever – en succesoplevelse, hvor man tager ejerskab over nye undervisningsformer og er med til at præge sin og sine omgivelsers hverdag.

  • Projekt: Valhøj Skole
  • Adresse: Rødager Allé 102, 2610 Rødovre
  • Byggeprojekt (nybyggeri/renovering, tilbygning etc.): Om- og udbygning.
  • Byggeperiode: 2021-2024.
  • Byggesum: 150 mio. kr.
  • Areal: 4.500 m2 nybyggeri og 1600-2000 m2 multihal.
  • Bygherre: Rødovre Kommune
  • Bygherrerådgiver: Emcon
  • Totalrådgiverteam: Skala Arkitekter med Jaja Architects, Lytt Architecture og Dominia

Vi har netværk om alle velfærdsområder, og på skoleområdet har vi to relevante netværk. Netværkene består af en fast gruppe deltagere, som mødes 2-3 gange årligt. Netværkene mødes på skoler, hvor vi ser skolen og hører om deres arbejde med de fysiske rammer. Derudover består netværksdagene af oplæg og drøftelser af aktuelle temaer.

Vigerslev allé skole

Netværk for skoler og læring

Folkeskolen er i udvikling, og nye strømninger inden for pædagogik og didaktik ændrer kravene til, hvordan de fysiske rammer kan understøtte læring bedst muligt. Dette netværk samler bygherrer, faglige forvaltninger og rådgivere for i fællesskab at gøre os overvejelser om, hvordan vi bygger fremtidens skoler. Læs mere her.

Netværk om skoleledelse under byggeprojekter

Netværket henvender sig til skoleledere, afdelingsledere, skolechefer, pædagogiske forvaltningskonsulenter, som står foran eller midt i større anlægsprojekter med de processer, forandringer og beslutninger, som er forbundet med byggerierne.  Læs mere om netværket her.

Her kan du finde gode historier om og eksempler på indretning og brug af skolens fysiske rammer.

Stengård skole samlingstrappe

Gladsaxe Kommune: Stengård Skole

Ombygningen af indskolingsområdet på Stengård Skole har givet mere åbne rum, der tilbyder forskellige muligheder for at arbejde og fordele sig i lokalerne. Den nye indretning har medført, at man i langt højere grad kan tilgodese flere elevers behov for forskellige arbejdsformer.

Erlev skole

Haderslev Kommune: Erlev Skole

I Haderslev Kommune har man lagt stor vægt på at sikre en god beslutningsproces og styring af byggeprojektet af den nye Erlev Skole. Skolen er blevet til på baggrund af en lang inddragelsesproces, hvor skolens brugere har fået lov til at tage del i og følge udformningen af den nye skole.

Stengård skole samlingstrappe

Gladsaxe Kommune: Stengård Skole

Renoveringen af Stengård Skole er første projekt i Gladsaxe Kommune, som tager afsæt i en overordnet politisk strategi om læring, “Fremtidens skole”, der skal testes af i hele kommunen gennem en række praksisforsøg.

Københavns Kommune, Katrinedals Skole

Københavns Kommune: Katrinedals Skole

Skolen er blevet udvidet og har fået en ny udskolingsafdeling. Fokus har bl.a. været på at optimere brugen af fællesområder og gangarealer, og på at skabe fleksible lokaler til fremtidens behov bl.a. gennem fagligt kodede lokaler.

Hvis du ønsker mere information om Center for velfærdsbyggeri, kan du kontakte:

Christine Skovgaard Madsen
csm@bygherreforeningen.dk
Telefon: (+45) 2395 2143

Lars Bertelsen
lb@bygherreforeningen.dk
Telefon: +(45) 6174 2233

Kontakt
Bygherreforeningen
BLOX, Bryghuspladsen 8
1473 København K
Telefon: 7020 0071
info@bygherreforeningen.dk