Case: Stengård Skole i Gladsaxe Kommune

Kreativ udnyttelse af døde kvadratmeter

Med renoveringsprojektet fik man opdateret rammerne og omdannet rummene til mere åbne rum, som elever og personale frit kan passere igennem. Der blev sat en dør ind i den brede gang, så den ikke længere fungerer som flugtvejsområde, og det gav mulighed for at udnytte gangens mange ”døde” kvadratmeter. Garderoberne blev placeret forskudt og danner nu nicher og huler, hvor børn og voksne kan få ro til fordybelse eller en stille samtale.

Løsningerne er blevet til på baggrund af nogle af erfaringerne fra praksisforsøget på skolen, og det har været en styrke, mener skoleleder Claus Møller: ”Det har givet nogle svar fra skolen på, hvordan man ønskede sig de nye lokaler.”

Struktur og organisering tænkes sammen med rum

De åbne rum er indrettet med nicher, forskellige møbler og mulighed for at bruge de forskellige flader på gulv, vindueskarme og møbler til at sidde eller arbejde på. Det betyder, at rummene kan bruges til mange formål, og at der er mange opholds- og arbejdspladser at vælge imellem.

Den nye indretning fordrer en særlig tilgang til rummene, hvis deres fulde potentiale skal udnyttes. Der undervises i årgange og ikke i klasser, hvilket også betyder, at man i stedet for at være én lærer om 25 elever er to om 50. Derfor lægger det pædagogiske personale mange kræfter i at organisere elevernes dag, undervisning og SFO-tid på en måde, hvor de forskellige rum bruges til forskellige formål. Således er nogle rum gode til SFO, kreative aktiviteter og leg, mens andre er bedre til gruppearbejde og præsentationer og andre igen til fordybelse og ro.

Nogle rum har mange borde og stole, andre er mere åbne, og også på gangene er der pladser til ophold og arbejde. De elever, der arbejder godt i et større rum med mange andre, kan gøre det, og dem, som har brug for mere ro eller afskærmning, kan få det. Fordelingen af plads skal ikke gå lige op – i stedet tænker man over, hvem der har brug for mere eller mindre plads, mere eller mindre ro og mere eller mindre rum til bevægelse.

Ny praksis kan være krævende

Det er ikke problemfrit at skulle lære at arbejde og samarbejde på en ny måde, hvor rummene tænkes ind i undervisningen. En lærer på skolen fortæller: ”Det kræver noget at være voksen i de her lokaler.” Aktuelt har man i 0. klasse på skolen haft udfordringer med at være tre klasser og således en klasse mere end de øvrige trin i indskolingen, hvor der kun er to klasser på én årgang. I 0. klasse, hvor meget af tiden går med at lære at gå i skole, er det for stor en mundfuld også at skulle introducere børnene til en særlig måde at bruge rummene på – og som personale selv at planlægge efter det. Det vidner om, at der ikke er én bestemt indretningsløsning eller undervisningspraksis, som passer alle, og at det kræver ressourcer og overskud at ændre praksis og tilpasse den løbende til de fysiske rammer.

Men forsøgene viser også, at forsøg med praksis og inventar kan medvirke til at understøtte en god forandrings- og ibrugtagningsproces i byggeprojekter. Erfaringerne fra praksisforsøg kan inddrages i byggeprojekter og informere design- og ibrugtagningsprocessen, så indretning og hverdagspraksis kan spille sammen. Ved at deltage i indretnings- og praksisforsøg kan brugerne udvide deres sprog og kompetencer til at bruge de fysiske rammer i deres hverdag. Endelig kan forsøgene give lærere – og elever – en succesoplevelse, hvor man tager ejerskab over nye undervisningsformer og er med til at præge sin og sine omgivelsers hverdag.

“Det kræver noget at være voksen i de her lokaler.” 

Fysiske rammer, der giver lige muligheder

Men det kan så absolut lade sig gøre at tilpasse fysiske rammer og praksis til hinanden. På de øvrige årgange i indskolingen indtænker lærere og pædagoger rummenes potentialer, så de fungerer optimalt i undervisning og SFO. Det er muligt at flytte på møbler og ændre indretningen, men adspurgt om det gøres ofte, svarer en lærer: ”Vi vil hellere tilpasse os lokalerne ved at flytte rundt, så lokalet understøtter aktiviteten.” De forskellige lokaler giver mulighed for at inkludere eleverne og deres forskellige behov i hverdagen. Skoleleder Claus Møller siger om lokalerne: ”De giver deltagelsesmuligheder for alle. Det gør det nemmere at have diskussioner om, hvordan vi rammer alle elever.” Der er en bevidsthed hos personalet om, at rummene ikke nødvendigvis er lige gode til alle ting, men i stedet har særlige kvaliteter, som kan udnyttes bedst muligt, når man planlægger undervisning og SFO i rummene.

“De [lokalerne] giver deltagelsesmuligheder for alle.”