Case: Stengård Skole i Gladsaxe Kommune – testet i praksis

Om casen

Fakta

Andre cases

Arrangementer

Godt skolebyggeri handler om at få skabt nogle løsninger i fællesskab mellem brugere, forvaltning og bygherre, der imødekommer de aktuelle behov og understøtter den ønskede læringspraksis. Løsningerne på det gode skolebyggeri kan dog være vidt forskellige. Derfor gennemfører Gladsaxe Kommune en række praksisforsøg, hvor de tester løsninger og får brugernes feedback. Med afsæt i disse resultater og erfaringer får de dermed konkret viden om, hvilke løsninger, der passer brugerne bedst, inden de går i gang med at bygge.

Bag Gladsaxe Kommunens overordnede strategi for læring er en bred gruppe interessenter, som har udarbejdet otte pejlemærker om undervisning og hvad der driver læring. Ydermere har de udarbejdet fire pejlemærker for indretningen af fremtidens skole. Disse pejlemærker afprøves gennem forskellige praksisforsøg på kommunens enkelte skoler, hvor lærere og medarbejdere får mulighed for at give indspark til, hvordan det kommende byggeri kan se ud. På den måde får bygherre og programleder i Gladsaxe Kommune, Charlotte Nordenhof Wernersen, konkret viden om brugernes behov, hun kan bruge som afsæt for det videre arbejde.

Som en start har vi fire-fem praksisforsøg, herunder et forsøg hvor to klasser spredes ud over tre klasselokaler. Det giver os erfaringer i at være flere voksne til flere børn. Lærerteamet bag dette praksisforsøg er blevet indstillet til Politikens Undervisningspris, og vandt en specialpris – som team vel at mærke, og ikke som enkeltstående lærere. Elevernes adgang til flere voksne på én gang gør, at lærerprofilerne spænder bredt, og børnene altid vil kunne finde en voksen at spejle sig i,” siger Charlotte Nordenhof Wernersen.

At afprøve praksisforsøgene har ikke været uden problemer, og særligt coronapandemien har skabt ibrugtagningsudfordringer, men alligevel står kommunen tilbage med gode erfaringer.

Praksisforsøgene er værdifulde for bygherren, fordi det giver en mulighed for at afprøve nye løsninger i en lille skala, inden den gennemføres på et stort projekt. Dermed får Gladsaxe Kommune en viden om, hvordan de kan lave eventuelle justeringer ved løsningerne, så de passer til brugernes behov. På Stengård Skole oplevede Gladsaxe Kommune bl.a. at inventardelen, som skal understøtte, at de forskellige zoner i læringsområdet kan forskellige ting, udgjorde en særlig udfordring. Og gennem praksisforsøget begyndte ganske lavpraktiske spørgsmål sig: “Hvor skal eleverne spise frokost hvis hele indretningen består af puffer og yogamåtter?“, siger programlederen og fortsætter: “Inventardelen var overraskende svær at løse, og vi endte med at gøre det anderledes end planlagt. Vi udbød opgaven til tre inventarfirmaer, som i deres tilbud bl.a. afleverede visualiseringer og plantegninger af deres bud på en fremtidig indretning. Det hjalp os til at se baseområderne i sammenhæng og løsrive os fra at indrette kun med stole og borde“.

På Stengård Skole havde Gladsaxe Kommune også et ønske om at arbejde mere zoneinddelt og aktivitetsbaseret. Det stiller imidlertid krav til inventaret, som kan være svære at forudse. Og netop her gav praksisforsøgene værdifuld viden til det videre projekt, fortæller Charlotte Nordenhof Wernersen: ”Som bygherre kan det være svært at definere præcis, hvilke krav de forskellige undervisningsformer stiller til inventaret, som rækker ud over de sædvanlige borde og stole. Men med praksisforsøget fik vi god viden om, hvordan flere børn og flere voksne kan trives sammen, og det illustrerede et tydeligt behov for flere nicher og huler, som børnene kan trække sig tilbage i. Det havde vi ikke tænkt på før“.

Erfaringen tager vi med videre, og vi har nu også ansat en indretningsdesigner, som har været vant til at lave praksisforsøg og som in-house kan tegne nogle af løsningerne og illustrere disse til rådgiverne fra kommunens side”. 

Praksisforsøget kommer nedefra – skolerne skal selv beslutte hvordan de vil gennemføre forsøget på den pågældende skole. Det giver et stort ejerskab. Forsøgene laves derfor helt lokalt, og hver skole følger sine egne idéer inden for pejlemærkerne. Det er en gave til os, når vi arbejder videre med det på andre skoler og vi kan se hvad der fungerer godt og hvad vi kan tage med videre.

Charlotte Nordenhof Wernersen, Gladsaxe Kommune

I Gladsaxe Kommune fortsætter man med praksisforsøgene på kommende projekter. Særligt fordi, at de også medvirker til at skabe ambassadører blandt lærerne for de nye løsninger – og det skaber værdi:

Praksisforsøget er en kæmpe gave. Det betyder konkret, at vi har nogen, som har prøvet at arbejde med de nye løsninger som fx åbne klasser før. De resterende lærere har hele tiden hørt kollegaerne fortælle om det, og de har delt ud af erfaringerne fra praksisforsøget. Dermed bliver de store kommende ændringer mindre ukendte og uoverskuelige for lærerne og pædagogerne“, fortæller kommunens programleder, der er glad for de særlige store, åbne rum med små rumligheder og mere end én plads pr. barn, som forsøget har medført. Nye elementer tages i brug som alternative siddepladser, og det tilgodeser hvert barns unikke behov og giver dem en valgfrihed i løbet af dagen, som en skoles fysiske rammer ikke altid kan tilbyde.

At praksisforsøget er politisk besluttet fra kommunen betyder, at de enkelte skoler ikke kan komme uden om tilgangen. Men det har de heller ikke ønsket“, siger Charlotte Nordenhof Wernersen og slutter med et godt råd:

Undgå one size fits all-tankegangen, når forsøg som disse afprøves. Ikke alle lærer på samme måde, og der skal tages hensyn til elevernes forskellige behov for både arbejderstillinger og arbejdsmetoder. Det forsøger vi at skabe rum til i praksisforsøget på Stengård Skole ved at samle de to klasser med flere voksne og over et areal, der kan indrettes til forskellige aktiviteter i forskellige områder“.

Praksisforsøg = troværdighed. Det er meget nemmere at en troværdig kollega er budbringer og italesætter de kommende ændringer. Denne person har gennem praksisforsøget afprøvet den nye hverdag, og ved at det fungerer. Lærerne bakker mere op omkring ændringerne, når de kommer fra en projektambassadør som de kender, frem for at det kommer fra en ekstern eller en her fra rådhuset. For når hverdagen går i gang er vi væk og kollegaerne er der stadig.

Charlotte Nordenhof Wernersen, Gladsaxe Kommune

Charlotte Nordenhof Wernersen
programleder, Gladsaxe Kommune
chawer@gladsaxe.dk

Vil du vide mere om casen eller om Gladsaxe Kommunes arbejde med skolebyggeri, så kontakt Charlotte.

  • Projekt: Stengård Skole (som del af kommunens praksisforsøg)
    Adresse
    : Triumfvej 1, 2800 Kongens Lyngby
  • Byggeform (nybyggeri/renovering, tilbygning etc.): Indvendig renovering af indskolingen.
  • Byggeperiode: 2020-2021
  • Byggesum: 15 mio.
  • Areal: 1.425 m2
  • Bygherre: Børne- & Kulturforvaltningen i Gladsaxe Kommune
  • Bygherrerådgiver: Ejendomscenteret, Center for Økonomi, Gladsaxe Kommune
  • Ingeniør: Barion Rådgivende Ingeniører ApS, Rådgivende El-ingeniør Karsten Bach
  • Hovedentreprenør: Ole Jepsen A/S og Højer Møbler A/S
  • Arkitekt: Dall & Lindhardtsen A/S

Vi har netværk om alle velfærdsområder, og på skoleområdet har vi to relevante netværk. Netværkene består af en fast gruppe deltagere, som mødes 2-3 gange årligt. Netværkene mødes på skoler, hvor vi ser skolen og hører om deres arbejde med de fysiske rammer. Derudover består netværksdagene af oplæg og drøftelser af aktuelle temaer.

Vigerslev allé skole

Netværk for skoler og læring

Folkeskolen er i udvikling, og nye strømninger inden for pædagogik og didaktik ændrer kravene til, hvordan de fysiske rammer kan understøtte læring bedst muligt. Dette netværk samler bygherrer, faglige forvaltninger og rådgivere for i fællesskab at gøre os overvejelser om, hvordan vi bygger fremtidens skoler. Læs mere her.

Netværk om skoleledelse under byggeprojekter

Netværket henvender sig til skoleledere, afdelingsledere, skolechefer, pædagogiske forvaltningskonsulenter, som står foran eller midt i større anlægsprojekter med de processer, forandringer og beslutninger, som er forbundet med byggerierne.  Læs mere om netværket her.

Her kan du finde gode historier om og eksempler på indretning og brug af skolens fysiske rammer.

Valhøj Skole

Rødovre Kommune: Valhøj Skole

På Valhøj Skole i Rødovre har forsøg med indretning og undervisning i eksisterende lokaler vist sig succesfulde. Erfaringerne herfra bredes ud til resten af kommunens skoler for at skabe opmærksomhed om, hvordan man kan bruge de fysiske rammer på en måde, der skaber gevinster for både trivslen og fagligheden.

Stengård skole samlingstrappe

Gladsaxe Kommune: Stengård Skole

Ombygningen af indskolingsområdet på Stengård Skole har givet mere åbne rum, der tilbyder forskellige muligheder for at arbejde og fordele sig i lokalerne. Den nye indretning har medført, at man i langt højere grad kan tilgodese flere elevers behov for forskellige arbejdsformer.

Erlev skole

Haderslev Kommune: Erlev Skole

I Haderslev Kommune har man lagt stor vægt på at sikre en god beslutningsproces og styring af byggeprojektet af den nye Erlev Skole. Skolen er blevet til på baggrund af en lang inddragelsesproces, hvor skolens brugere har fået lov til at tage del i og følge udformningen af den nye skole.

Københavns Kommune, Katrinedals Skole

Københavns Kommune: Katrinedals Skole

Skolen er blevet udvidet og har fået en ny udskolingsafdeling. Fokus har bl.a. været på at optimere brugen af fællesområder og gangarealer, og på at skabe fleksible lokaler til fremtidens behov bl.a. gennem fagligt kodede lokaler.

Hvis du ønsker mere information om Center for velfærdsbyggeri, kan du kontakte:

Christine Skovgaard Madsen
csm@bygherreforeningen.dk
Telefon: (+45) 2395 2143

Lars Bertelsen
lb@bygherreforeningen.dk
Telefon: +(45) 6174 2233

Kontakt
Bygherreforeningen
BLOX, Bryghuspladsen 8
1473 København K
Telefon: 7020 0071
info@bygherreforeningen.dk