Case: Katrinedals Skole i Københavns Kommune

Om casen

Fakta

Andre eksempler

Arrangementer

Mange fælles- og gangarealer på landets skoler har potentiale til mere anvendelse, end det er tilfældet. Derfor valgte Københavns Kommune at gå nye veje for at sikre en øget aktivering af fællesarealerne i forbindelse med kapacitetsudvidelsen af Katrinedals Skole. En omlægning af kvadratmeter optimerede fællesarealernes udnyttelse.

For at øge kvadratmeterne i fællesområderne – og udnyttelsen af disse – har man bl.a. gentænkt madkundskabslokalet. Det har medført, at spise- og teoriområdet er blevet adskilt fra selve køkkenfunktionerne. På den måde bruges der kun et lokale til de specifikke madkunstskabsfunktioner, som er svære at anvende til andre formål. Ved at rykke spise- og teoriområdet ud i de tilstødende fælleslokaler kan området også anvendes til fx gruppearbejde så de ikke optager unødige kvadratmeter, når der ikke er undervisning i faget.

”At tænke i dobbeltudnyttelse af fx spiseområder så disse også anvendes til gruppearbejde og som samlingssted er et af de områder, hvor vi i kommunen forsøger at få flere veludnyttede kvadratmeter til fællesområderne” fortæller Mette Rose Eriksen, chefkonsulent, Københavns Kommune.

I udskolingen har Københavns Kommune besluttet at der ikke længere tildeles stamlokaler til de enkelte klasser. I stedet arbejdes med at lokalerne kan kodes til specifikke faglige områder. Lokaler kodes fx til sprog- og kulturfag eller matematik. Dermed er der mulighed for at inspirere og stimulere eleverne, når de træder ind i lokalet, så de med det samme bliver sporet ind på, hvad der skal foregå. Desuden er der på Katrinedals Skole i de fagligt kodede lokaler arbejdet med forskellige typer af indretning og inventar, som kan understøtte de forskellige undervisningsformer og -metoder.

Et andet led i arbejdet med at optimere udnyttelsen af kvadratmeter på Katrinedals Skole er brugen af gangarealer og fællesområder. “Der er stort fokus på sundhed og på at skabe rum til bevægelse – og det kræver gulvplads. Gennem arbejdet for en bedre udnyttelse af gangarealer og fællesområderne arbejder vi i kommunen på en ændring, så lærerne i højere grad inddrager fællesområderne og de muligheder, der findes her,” forklarer Mette Rose Eriksen.

“På skolen kan vi se at overgangen fra stamlokaler til fagligt kodede, særligt indrettede lokaler og en større inddragelse af fællesarealerne stiller krav til forandringsledelse og understøttelse af lærerne i deres planlægning af undervisningen”

Mette Rose Eriksen, Københavns Kommune

Mette Rose Eriksen
Chefkonsulent, Københavns Kommune
jk3y@kk.dk

Bjarne Silberbauer
Projektleder, Københavns Kommune
bjarsi@kk.dk

Vil du vide mere om casen eller om København Kommunes arbejde med skolebyggeri, så kontakt Mette eller Bjarne.

  • Projekt: Katrinedals Skole
    Adresse
    : Vanløse Allé 44, 2720 København NV
  • Byggeform (nybyggeri/renovering, tilbygning etc.): Udvidelse af skolen fra tre til fire spor med tilhørende 120 fritidshjemspladser. Herefter blev en helhedsrenovering gennemført.
  • Byggeperiode: 2014-2017
  • Byggesum: –
  • Areal: Udvidelsen består af 3.000 m2
  • Bygherre: Københavns Kommune
  • Ingeniør: Rambøll
  • Hovedentreprenør: Kornerup
  • Arkitekt: JJW
  • Landskabsarkitekt: BOGL

Vi har netværk om alle velfærdsområder, og på skoleområdet har vi to relevante netværk. Netværkene består af en fast gruppe deltagere, som mødes 2-3 gange årligt. Netværkene mødes på skoler, hvor vi ser skolen og hører om deres arbejde med de fysiske rammer. Derudover består netværksdagene af oplæg og drøftelser af aktuelle temaer.

Vigerslev allé skole

Netværk for skoler og læring

Folkeskolen er i udvikling, og nye strømninger inden for pædagogik og didaktik ændrer kravene til, hvordan de fysiske rammer kan understøtte læring bedst muligt. Dette netværk samler bygherrer, faglige forvaltninger og rådgivere for i fællesskab at gøre os overvejelser om, hvordan vi bygger fremtidens skoler. Læs mere her.

Netværk om skoleledelse under byggeprojekter

Netværket henvender sig til skoleledere, afdelingsledere, skolechefer, pædagogiske forvaltningskonsulenter, som står foran eller midt i større anlægsprojekter med de processer, forandringer og beslutninger, som er forbundet med byggerierne.  Læs mere om netværket her.

Her kan du finde gode historier om og eksempler på indretning og brug af skolens fysiske rammer.

Valhøj Skole

Rødovre Kommune: Valhøj Skole

På Valhøj Skole i Rødovre har forsøg med indretning og undervisning i eksisterende lokaler vist sig succesfulde. Erfaringerne herfra bredes ud til resten af kommunens skoler for at skabe opmærksomhed om, hvordan man kan bruge de fysiske rammer på en måde, der skaber gevinster for både trivslen og fagligheden.

Stengård skole samlingstrappe

Gladsaxe Kommune: Stengård Skole

Ombygningen af indskolingsområdet på Stengård Skole har givet mere åbne rum, der tilbyder forskellige muligheder for at arbejde og fordele sig i lokalerne. Den nye indretning har medført, at man i langt højere grad kan tilgodese flere elevers behov for forskellige arbejdsformer.

Erlev skole

Haderslev Kommune: Erlev Skole

I Haderslev Kommune har man lagt stor vægt på at sikre en god beslutningsproces og styring af byggeprojektet af den nye Erlev Skole. Skolen er blevet til på baggrund af en lang inddragelsesproces, hvor skolens brugere har fået lov til at tage del i og følge udformningen af den nye skole.

Stengård skole samlingstrappe

Gladsaxe Kommune: Stengård Skole

Renoveringen af Stengård Skole er første projekt i Gladsaxe Kommune, som tager afsæt i en overordnet politisk strategi om læring, “Fremtidens skole”, der skal testes af i hele kommunen gennem en række praksisforsøg.

Hvis du ønsker mere information om Center for velfærdsbyggeri, kan du kontakte:

Christine Skovgaard Madsen
csm@bygherreforeningen.dk
Telefon: (+45) 2395 2143

Lars Bertelsen
lb@bygherreforeningen.dk
Telefon: +(45) 6174 2233

Kontakt
Bygherreforeningen
BLOX, Bryghuspladsen 8
1473 København K
Telefon: 7020 0071
info@bygherreforeningen.dk