Case: Erlev Skole i Haderslev Kommune

Den gode forandringsproces kræver tid og involvering 

Meget tid og planlægning gik forud for byggeriet af den nye Erlev Skole. Kasper Mikaelsen er afdelingsleder i Haderslev Kommune og var projektleder på byggeriet af skolen. Han fortæller, at man fra kommunens side ønskede at kunne give sig tid til en grundig inddragelsesproces, hvor brugere og øvrige interessenter kunne bidrage med deres tanker og ønsker til den nye skole ad flere omgange.

I den første del af projektet, hvor visionen skulle defineres, blev skolens brugere involveret i en række aktiviteter, der havde til formål at få diskuteret gode idéer, ønsker og forslag til den nye skole. Lærerne fik blandt andet til opgave at observere, hvor deres elever trivedes i de eksisterende fysiske rammer, med henblik på at kunne drage gavn af deres erfaringer fra observationerne i det nye byggeri. På de tre første workshops blev der ikke slået streger, men talt om funktioner, organisering og om medarbejdernes behov. Først til den fjerde workshop blev medarbejderne inddraget i en øvelse, hvor de skulle bygge et klasserum. Dermed fik man bevaret en åbenhed i diskussionerne om, hvordan den nye skole kunne tage sig ud.

På baggrund af inddragelsesprocessen var det muligt at præsentere fagforvaltningen for en række scenarier, og efter endelig godkendelse i byrådet kunne det udvalgte scenarie bydes ud i en arkitektkonkurrence. Men det betød ikke, at inddragelsen var overstået. Konkurrenceforslag blev gennemgået, medarbejderne var på inspirationstur og yderligere workshops blev afholdt. Alt sammen for at fastholde medarbejdernes gejst og motivation for projektet. For selvom nye, opdaterede rammer kan lyde tillokkende, var det også vigtigt, at medarbejderne følte sig inddraget i og havde et ejerskab til processen, fortæller Kasper Mikaelsen.

Løbende inddragelse sikrer engagement

Byggeprojektet var i høj grad også et forandringsprojekt, hvor man havde mulighederne for at skabe helt nye rammer og drømme om, hvad der kunne fyldes ind i den nye bygning. Det lykkedes at holde medarbejderne til ilden og sikre begejstring for forandringerne ved løbende at inddrage medarbejderne i processen, mens byggeriet stod på. Medarbejderne kom på byggepladsbesøg, så de kunne følge forandringerne, og der blev sendt nyhedsbreve ud om projektets fremdrift. Endelig arbejdede man med en trafiklysmodel med rød, gul og grøn markering af projektets delelementer, så der var tydelighed om, hvilke ting der stadig var til forhandling, og hvilke områder og løsninger det ikke længere var muligt at ændre på.

Centrale ønsker til den nye skole var årgangsundervisning i alle fag, bevægelse, fokus på sundhedsfremme og bæredygtighed og adgang til naturen. Og så drømte man om at få skolens fysiske rammer tilpasset til skolens pædagogiske ambitioner. En lærer fortæller, at hun på den gamle skole kunne føle sig begrænset af de fysiske rammer, der gjorde det svært at praktisere undervisning, som ikke bare foregik ved borde og stole i rækker: ”De workshops, jeg var med til, var helt vildt fede, for det er ikke ret tit, man som lærer er med til at forme de rammer, man skal undervise i.” Og ved at være med til at forme rammerne har lærerne også fået en anden bevidsthed om, hvordan de fremadrettet kan bruge de fysiske rum aktivt til at understøtte deres pædagogiske praksis.

“…det er ikke ret tit, man som lærer er med til at forme de rammer, man skal undervise i.” 

Bevidstheden om rammernes betydning skaber nye muligheder

Det fysiske resultat af inddragelsesprocessen er blevet en skole, hvor mulighederne i rummene er mange, og hvor fleksibilitet er gennemgående i design og indretning. Årgangsområderne udgøres af flere forskellige rum, nogle mere åbne, andre ligner klassiske klasselokaler og andre igen er mindre grupperum og nicher. Der er et væld af forskellige møbler, god plads og mulighed for at flytte sig rundt og organisere sig på forskellige måder eller ændre på dele af indretningen.

De nye fysiske rammer giver også medarbejderne mulighed for at organisere dagen og undervisningen anderledes. Der er ønsker om at arbejde mere i hold, tværfagligt og efter et ”få-lærer”-princip, hvor man samler flere klasser på én årgang med det samme antal lærere.

Et andet og særligt væsentligt resultat af forandringsprocessen er, at lærerne har fået en større bevidsthed om, hvilke rum der er gode til bestemte typer af undervisning, og de nye rum giver også flere muligheder for at imødekomme forskellige elevers forskellige behov. En lærer fortæller: ”Vi kan tydeligt mærke, hvad det gør ved de børn, der var pressede i rammerne før. Der skal stadig være struktur på dem, men det har vi også mulighed for her, med de lidt anderledes måder at undervise på, der ikke kræver, at du skal sidde på en stol ved et bord”.

“Vi kan tydeligt mærke, hvad det gør ved de børn, der var pressede i rammerne før.” 

Forandringsprocessen fortsætter

Skolen blev taget i brug i starten af 2021, men det betyder ikke, at forandringsprocessen er ovre. De nye rammer og den dertilhørende nye undervisningspraksis skal gås til og personale og elever skal finde ud af, hvad der fungerer for dem. Den nye pædagogiske kultur skal løbende forventningsafstemmes mellem personalet, så rammerne og pædagogikken tilpasses hinanden og kommer til at fungere i samspil. Derfor har kommunen sørget for, at der er økonomi og mulighed for løbende forandringer og tilpasninger. Et eksempel på dette er skolens multisal, som ved ibrugtagningen stod uden streger på gulvet. Kasper Mikaelsen fortæller, at det var vigtigt, at salen blev taget i brug, før der blevet taget beslutninger om de sidste linjer. Med en vis åbenhed i det ellers færdige byggeri, er der mulighed for, at bygningen kan tilpasses brugernes behov, efterhånden som de lærer den bedre at kende og kan identificere mangler og forbedringspotentialer.