Skoler
Foto. Kontraframe
Rummet kan blive en didaktisk medspiller og understøtte trivsel og motivation i skolen, når vi arbejder bevidst med de fysiske rammer. Her kan du finde arrangementer, viden, værktøjer og gode eksempler på, hvordan du kan arbejde med skoles rum og rammer.
Det gælder både almene grundskoler, specialskoler, efterskoler, privatskoler og andre typer af skoler. Og det gælder både, hvis du skal nytænke læringsrum på eksisterende skoler, og hvis I står over for en bygge- eller ombygningsproces.
Hjælp til fysiske rammer
Oplæg
Hvis du har brug for et oplæg om tendenser i forhold til skolens fysiske rammer, eller hvordan du kommer godt i gang med en forandringsproces i forhold til at tænke rum og rammer ind i den pædagogiske hverdag, så kommer vi gerne ud og holder et oplæg hos jer.
Det kan både være for ledelsen i kommunen, skolebestyrelsen eller medarbejderne, som skal sættes ind i og blive klogere på, hvordan I kan arbejde med de fysiske rammer på skolerne både strategisk og pædagogisk.
Du må altid meget gerne kontakte os for at høre om mulighederne, vi kan både selv komme ud og formidle kontakt til andre oplagte eksperter.
“Workshoppen gav os ikke bare ny viden, men også en række konkrete øvelser, der skærpede vores opmærksomhed på både de fysiske rammer og de processer, vi står midt i. Øvelserne var relevante, praksisnære og gjorde det tydeligt, hvor vigtigt det er at tænke helhedsorienteret – både i forhold til skolens hverdag og det langsigtede arbejde med at skabe de bedst mulige rammer for læring og trivsel”
Per Gjerrild, skoleleder Bjergmarksolen
Workshop
Hvis du har brug for at komme i gang med de indledende tanker i forhold til at ændre på indretning, eller forud for et renoverings- eller byggeprojekt, kan vi komme ud til jer og afholde en workshop, hvor vi tager udgangspunkt i, hvordan I gerne vil arbejde med jeres fysiske rammer både strategisk, pædagogisk og konkret i forhold til rum og funktioner.
Workshoppen kan også handle om evaluering af jeres eksisterende rammer, og hvordan I kan blive mere bevidste om brugen af dem. Eller om hvordan I kan gribe ibrugtagningsprocessen an, hvis I står foran at skulle ibrugtage forandrede rammer i skolen
Vi har holdt workshop af forskellig karakter i Favrskov Kommune, Aarhus Kommune, Aalborg Kommune, Haderslev Kommune, Holbæk Kommune, Furesø Kommune, Helsingør Kommune og flere andre steder.
Du må altid meget gerne kontakte os for at høre om mulighederne.
Studieture
Skal I på studietur og have ny inspiration i forhold til, hvordan andre arbejder med deres fysiske rammer? Det kan enten være i forhold til at indrette sig anderledes, eller se renoverede og nybyggede skoler og specialskoler, så kan vi nemt arrangere studieturen for jer.
Vi kan skræddersy den efter jeres behov, og turen kan gå til både ind- og udland. Kontakt os for at høre mere
Værktøjer til bedre skolebyggeri
Her finder du en række værktøjer, som er udviklet af Bygherreforeningen i samarbejde med eksperter i skolebyggeri. Værktøjerne kan hjælpe dig, når du gerne vil arbejde med fysiske rammer på skoler. Det gælder både almene grundskoler, specialskoler, efterskoler, privatskoler og andre typer af grundskoler. Værktøjerne er blevet til med støtte fra Realdania og Lokale- og anlægsfonden.
Netværk
Vi har netværk om alle velfærdsområder, og på skoleområdet har vi to relevante netværk. Netværkene består af en fast gruppe deltagere, som mødes 2-3 gange årligt. Netværkene mødes på skoler, hvor vi ser skolen og hører om deres arbejde med de fysiske rammer. Derudover består netværksdagene af oplæg og drøftelser af aktuelle temaer.
Erfaringer og gode eksempler
Her kan du finde gode historier om og eksempler på indretning og brug af skolens fysiske rammer.

Forsøg med indretning og praksis fik trivslen til at stige
Rødovre Kommune: Valhøj Skole
På Valhøj Skole i Rødovre har forsøg med indretning og undervisning i eksisterende lokaler vist sig succesfulde. Erfaringerne herfra bredes ud til resten af kommunens skoler for at skabe opmærksomhed om, hvordan man kan bruge de fysiske rammer på en måde, der skaber gevinster for både trivslen og fagligheden.

Ny indretning fordrer ny praksis
Gladsaxe Kommune: Stengård Skole
Ombygningen af indskolingsområdet på Stengård Skole har givet mere åbne rum, der tilbyder forskellige muligheder for at arbejde og fordele sig i lokalerne. Den nye indretning har medført, at man i langt højere grad kan tilgodese flere elevers behov for forskellige arbejdsformer.

Forandringsproces skabte udgangspunktet for en god ibrugtagning
Haderslev Kommune: Erlev Skole
I Haderslev Kommune har man lagt stor vægt på at sikre en god beslutningsproces og styring af byggeprojektet af den nye Erlev Skole. Skolen er blevet til på baggrund af en lang inddragelsesproces, hvor skolens brugere har fået lov til at tage del i og følge udformningen af den nye skole.

Strategi for skolebyggeri testet i praksis
Gladsaxe Kommune: Stengård Skole
Renoveringen af Stengård Skole er første projekt i Gladsaxe Kommune, som tager afsæt i en overordnet politisk strategi om læring, “Fremtidens skole”, der skal testes af i hele kommunen gennem en række praksisforsøg.

Aktivering af fællesarealer skaber værdi
Københavns Kommune: Katrinedals Skole
Skolen er blevet udvidet og har fået en ny udskolingsafdeling. Fokus har bl.a. været på at optimere brugen af fællesområder og gangarealer, og på at skabe fleksible lokaler til fremtidens behov bl.a. gennem fagligt kodede lokaler.

Eksempel fra praksis: Skolen uden klasselokaler
Varde Kommune: Frelloskolen
På Frelloskolen i Varde har de prioriteret at skabe en skole i børnehøjde, hvor de fysiske rammer talte til børns nysgerrighed og inviterede til udforskning.

Eksempel fra praksis: Elevperspektiv på udemiljøet
Gentofte Kommune: Tjørnegårdsskolen
På tjørnegårdsskolen savnede de et inspirerende udemiljø som kunne bruges både i undervisningen og i fritiden. Under udviklingen af skolegården, blev man særlig positivt overrasket over værdien ved at inddrage elevernes perspektiver. Man opdagede at det gav en vigtig indsigt i deres behov og hvad der interesserede dem.

Elevinddragelse giver livskvalitet på specialskole
Odense Kommune: Nørrebjergskolen
På specialskolen Nørrebjergskolen i Odense inddrager de elevernes perspektiver ved brug af forskellige metoder, som er tilpasset elevernes funktionsniveau. Og elevinddragelsen giver mening for både elever og personale.

Evaluering af Stensagerskolens nye rammer
Aarhus Kommune: Stensagerskolen
På specialskolen Nørrebjergskolen i Odense inddrager de elevernes perspektiver ved brug af forskellige metoder, som er tilpasset elevernes funktionsniveau. Og elevinddragelsen giver mening for både elever og personale.
Rapporter, forskning og viden
Her samler vi viden og inspiration fra relevante rapporter, artikler og undersøgelser om skolens fysiske rammer
Send os mere viden
Hvis du er eller har været involveret i et projekt, som har gjort noget særligt i forhold til skolens fysiske rammer, så vil vi meget gerne høre om det. Du må meget gerne skrive til os, hvis du kender til noget der mangler her på siden.
"*" indikerer påkrævede felter
Arrangementer om velfærdsbyggeri
Specialskoler og inkluderende læringsrum
Fede læringsmiljøer på erhvervsskolerne (2026)
Skoler: Innovative og praksisfaglige læringsrum (2026)
Plejeboligdagen: Hvordan bygger vi verdens bedste plejebolig? 2026
Det mest bæredygtige er det, vi ikke bygger: Flerbrugerhuse og multianvendelse (2026)
Specialskoler og inkluderende læringsrum (2026)


Kontakt
Hvis du ønsker mere information om Center for Velfærdsbyggeri, kan du kontakte:
Christine Skovgaard Madsen
csm@bygherreforeningen.dk
Telefon: (+45) 2395 2143
Lars Bertelsen
lb@bygherreforeningen.dk
Telefon: +(45) 6174 2233





